Lån Markedskaravanen

Markedskaravanen giver dig som ildsjæl adgang til professionelt markeds- og eventudstyr.

 

Ganske gratis at låne

For at komme i betragtning til at låne Markedskaravenen, skal du repræsentere et eksisterende eller nyt arrangement som afholdes i Jammerbugt Kommune eller på anden vis repræsentere arrangementer med afsæt i kommunen.

Eksempler kan være alt fra små lokale "fødevaremarkeder" til større udstillinger eller events.

Altså er det gratis at låne Markedskravanen til events, arrangementer eller åbne aktiviteter der afvikles af foreninger i kommunen.

 

Hvad indeholder Markedskaravanen

Markedskravanen består af en udstyrspakke som du kan låne. Helt konkret indeholder den:

  • 8 stk. pavilloner i størrelsen 3 m x 3 m med aftagelige sider og diverse monteringsudstyr. Flere moduler kan monteres sammen til én større pavillon.
  • 16 stk. borde i størrelsen 76 cm x 180 cm. Bordene er sammenklappelige
  • 16 stk. klapstole
  • 1 stk. Lukket trailer, hvor alt udstyret er pakket sammen.

Udstyret er placeret på en trailer som er lige til at hente og transportere rundt til de aktiviteter og områder, hvor du skal bruge det. Traileren kan transporteres efter en almindelig personbil med anhængertræk.

  

   

Booking efter "først til mølle princippet"

Bookning af udstyret sker ved kontakt til Jammerbugt Kommunes Kultur-, Fritid- og Landdistriktsafdeling, og udlån sker efter "først til mølle princippet".

Efter indgået aftale afhenter du Markedskaravanen, dagen inden du skal bruge den mellem kl. 08.00 - 10.00, på Industrivej 3, 9440 Aabybro, ligesom du også afleverer samme sted, dagen efter dit arrangement mellem kl. 08.00 - 10.00, eller efter aftale. 

 

Vi forventer selvfølgelig at du leverer udstyret tilbage i samme stand som du afhenter det i.

 

Book Markedskaravanen

Udfyld formularen:

 

Har du yderligere spørgsmål vedr. Markedskaravanen?

Er du interesseret i at høre nærmere om markedskaravanen, udstyret eller muligheder for udlån kan du henvende dig til Kultur-, Fritid-, og Landdistriktsafdelingen i Jammerbugt Kommune for at høre nærmere.

Kontakt Anne Kristensen på aki@jammerbugt.dk, 41 91 20 64 eller Helle Harlund på hel@jammerbugt.dk, 72 57 70 74

Anne Kristensen

Jammerbugt Kommune

Anne Kristensen
Mobil: 41 91 20 64

aki@jammerbugt.dk

Helle Harlund

Jammerbugt Kommune

Helle Harlund
Telefon: 72 57 70 74

hel@jammerbugt.dk