Søg penge til anlægsprojekter i dit lokalsamfund

Landdistriktsanlægspuljen støtter projekter med lokal forankring. Puljen er en årlig pulje på 5 mio. kr til anlægsprojekter på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsområdet.

Hvem kan søge?

Foreninger, organisationer, sammenslutninger og netværk der har et offentligt formål, og som er hjemhørende i Jammerbugt Kommune.

 

Hvilke typer projekter kan støttes?

Større anlægsprojekter, der som udgangspunkt bidrager til at realisere udviklingsplaner udarbejdet i forbindelse med ”Liv i by og skole” og de lokale udviklingsplaner (LUP), så der sikres en lokal forankring.

Projekterne skal minimum have et samlet budget på minimum 500.000 kr., hvor mindre projekter henvises til at ansøge Jammerbugt Kommunes Kultur- og Landdistriktmidler.

Der fastsættes ikke en øvre grænse for projektbudgettet, men Landdistriktsanlægspuljen kan medfinansiere et projekt med maksimalt 25 % af det samlede budget og maksimalt 1 mio. kr. Det er med andre ord muligt at medfinansiere projekter med et større budget end 4 mio. kr., men den maksimale medfinansiering vil fortsat være 1. mio. kr.

 

Krav til ansøger

For at ansøgningen kan behandles, skal der forelægge en projektbeskrivelse, et driftsbudget, et finansieringsbudget og et anlægsbudget, som er baseret på overslag fra håndværkere eller konkrete tilbud, samt en vurdering af planforholdene.

Ansøger skal have skaffet 10% af den samlede projektsum, inden Landdistriktsanlægspuljen kan søges. Halvdelen af de 10% kan bestå af eget arbejde.

Ansøger skal i sin ansøgning videre redegøre for den langsigtede drift af det anlæg, der realiseres med projektet. I den henseende er det et særskilt opmærksomhedspunkt, hvorvidt projektet vil generere driftsomkostninger for Jammerbugt Kommune.

 

Hvornår skal ansøger søge?

Vi er vidende om, at andre fonde lægger vægt på kommunalt engagement og kommunal medfinansiering i deres behandling af ansøgninger, og derfor vil Landdistriktsanlægspuljen i mange tilfælde være en tidlig løftestang i forhold til anden finansiering. Samtidig har vi har en intention om, at midlerne i puljen skal omsættes til gode projekter inden for overskuelig fremtid.

Det er derfor et krav, at ansøger kan dokumentere, at 10% af budgettet er finansieret, inden ansøgninger kan behandles af Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget. Halvdelen af de 10% kan bestå af eget arbejde.

 

Hvor længe gælder en bevilling?

En bevilling fra Landdistriktspuljen giver ansøger 1 år til at igangsætte projektet. Såfremt projektet ikke kan sættes i gang inden for 1 år genbehandles evt. forlængelse af tilsagnet i udvalget. Til denne genbehandling anmodes ansøger om at fremsende projektstatus og plan for den videre realisering af projektet.

 

Ansøgningsprocedure og frister

Landdistriktsanlægspuljen følger i udgangspunktet ansøgningsfristerne for de kommunale landdistriktsmidler.

1. januar

1. maj

1. september

Det er dog en mulighed at behandle visse ansøgninger løbende, eksempelvis i tilfælde hvor ansøger har opnået en stor medfinansiering fra andre kilder og således kan restfinansiere projektet via Landdistriktsanlægspuljen.

 

Støtte til ansøger i projektudviklingen

Jammerbugt Kommune vil for de ansøgere, der har opnået et tilsagn fra Landdistriktsanlægspuljen, tilbyde assistance og netværk, der kan understøtte ansøger i det videre arbejde med realisering af projektet. Konkret vil der være mulighed for individuelle projektmøder og fælles workshops, hvor der er fokus på fundraising, planer, administration af projekter, vidensdeling mellem projekterne og samarbejde med andre fonde, herunder Lokale og anlægsfonden, Realdania, Friluftsrådet mfl.

 

Hvordan søger du?

 

For at søge skal du bruge dette ansøgningsskema (Word-fil).

 

Ansøgningen sendes pr. mail til projekttilskud@jammerbugt.dk

 

Hvornår er næste ansøgningsfrist?

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 1. september 2019. 

Ansøgningen sendes pr. mail til projekttilskud@jammerbugt.dk

 

Informationsmøde

Der afholdes informationsmøde om de kommunale kultur- og landdistriktsmidler samt landdistriktsanlægspuljen

Torsdag den 15. august 2019, mødelokale 77 (Aabybro Rådhus) - kl. 16

 

OG

 

Onsdag den 21. august 2019, mødelokale 77 (Aabybro Rådhus) - kl. 15

 

 

 

Hvor får du mere information?

Ved spørgsmål til puljen kontakt Lars Haagenen 41 91 24 54 eller skriv lah@jammerbugt.dk

Lars Haagensen

Jammerbugt Kommune

Lars Haagensen
Tlf. direkte: 72 57 74 54
Mobil: 41 91 25 54

lah@jammerbugt.dk

Anne Kristensen

Jammerbugt Kommune

Anne Kristensen
Tlf. direkte: 72 57 89 87
Mobil:
41 91 28 97

qak@jammerbugt.dk 

ANDREA KUZEVSKI (BARSEL)

Jammerbugt Kommune

Andrea Kuzevski
Tlf. direkte: 72 57 89 87
Mobil: 41 91 28 97

akv@jammerbugt.dk 

Landdistriktsudvikling i Jammerbugt Kommune

Lars Haagensen - Tlf. 72 57 74 54 - Mobil 41 91 24 54 - lah@jammerbugt.dk

Anne Kristensen - Tlf. 72 57 89 87 - Mobil 41 91 28 97 - qak@jammerbugt.dk

Andrea Kuzevski (BARSEL) - Tlf. 72 57 89 87 - Mobil 41 91 28 97 - akv@jammerbugt.dk